Aage Würtz

Aage Würtz (1954): “At være keramiker er en livslang kærlig søgen mellem det kontrollerede håndværkstekniske og det spontane for at finde det smukke tilfælde.

Keramik, der ingen forklaring kræver, er mit mål. Jeg længes efter det smukke tilfælde. Kommer det i morgen når ovnen åbnes?

Ovnen er pulsen i værkstedet. Leret er smukt og fyldt med Liv, når det står frisk på drejeskiven. Men livet forlader leret sammen med vandet. Det svinder ind bliver trist og dør.

Muligheden for genoplivning er ovnen. Lag på lag af stabile glasurer påføres. Men roen skal forstyrres af ustabile elementer. Der må balanceres på en knivsæg mellem det kendte kedelige og det nødvendige kaos i søgen efter det smukke tilfælde. Der er magi i øjeblikket, hvor ovnen åbnes. Kommer det smukke tilfælde nu?”