Inge Hørup

Hent udstillingskatalog – September 2019

Jeg er født i Gentofte/København i 1958, og vokset op i en forstad til Aarhus! Begge mine forældre var kunstnere. Det var en dejlig bohemetilværelse for et barn. Min mor Tut Hørup er født i Horsens (1934 – ) Fylder 85 år d 31 august.

Jeg har dannet makkerpar og boet 9 år på Odderkanten – sammen med Kunstneren Ulrich Kvist (1945 – 2001). Så har jeg boet 10 år i Sondrup Bakker. Også lidt nord for Horsens. For ca 22 år siden mødte jeg min Danske mand René Wittendorff der lige var flyttet til Provence. Jeg hoppede ud i eventyret.

Jeg pendler mellem Frankrig og Danmark for at passe mit arbejde. Men jeg har udstillet i mange forskellige lande gn. Mine 37 år som professionel udøvende kunstner. CV på www.ingehorup.dk

Det var ret naturligt, at jeg selv blev kunstner.
Det har jeg så været hele mit voksne liv, selvom jeg først troede, jeg skulle være alt muligt andet, og for en kort stund snusede til universitetsmiljøet for at læse Religionsvidenskab.

Måske har jeg været kunstner altid. Det opleves mere som en tilstand – end som en profession. Når man er skabende, er det som narkotika. Man må bare fortsætte. Det er næsten som at være en marionetfører for underbevidstheden og det ubevidste. Ideerne kommer og videreudvikles – både før, under og i slutningen af et værk.

Som alle andre kunstnere jeg kender til, kan det være en stor frustration at holde fri – ta´ på ferie. Jeg elsker mit arbejde, og kunne ikke forestille mig en anden måde at leve på.

Jeg er blevet tilbudt job som underviser på Kunstakademiet i Aarhus, såvel som sensor og kunstlærer på forskellige kunstskoler, privat undervisning. Men alt dette har jeg valgt fra, uden den mindste tvivl i mit sind.

Jeg læste et interview med sønnen til den verdenskendte kunstner: Lucian Freud. Sønnen fortalte, at hans 82årige far ikke ville til tandlæge, fordi han ikke havde tid. Han skulle male! Man behøver ikke være verdenskendt; Jeg har det på samme måde!

Jeg arbejder fortrinsvist med maleriet. Ind imellem også med skulpturer i Glasfiber og Bronze. En af mine kollegaer: Jørgen Nash kaldte mig (for 26 år siden) abstrakt ekspressionist. Det er sikkert meget rigtigt. Senere blev figurerne mere tydelige. Mit udgangspunkt/springbræt er fra den Europæiske avangarde bevægelse COBRA (hvor mange nok vil nikke genkendende til navne som Alechinsky, Corneilles, Asger Jorn, Dotremont …). Derfra har jeg udviklet mit – kan man godt sige: Helt eget billedsprog. Linjer og streger ligger ofte på tværs af farverne. Linjerne stopper ikke ved lærredskanten. Figurer og mønstre sprænger billedfladen og lærredet forekommer større.

Udtrykket er bevidst holdt todimensionelt.

Temaerne har selvfølgelig skiftet gennem årene.
Poesien og sensualiteten har altid været der.
Kontrasterne: Skønhed og gru arbejder jeg med – foruroligelse, vildskab, frihed og længsel…….
Farver er vigtige. Farvetabuer opstår og nedbrydes. Der må meget gerne være et orgie af farver.

I mit skæve halv-abstrakte udtryk opnås, at beskueren bliver medskabende, man digter med, finder og former sine egne figurer via værket.
Kvinden er der oftest. Manden mere som en maskulin kraft udtrykt som et dyr: en hest, tyr, slange etc.